CHEESECAKE MED DOLCE LATTE OG HINDBÆR

Jeg bliver stadig mere og mere glad for cheesecake som årene går – måske er jeg godt på vej til at blive gammel, hvor rochefort osten venter sammen med kraftig blåskimmel. Men jeg er nu ikke blevet så voksen endnu, så jeg lavede denne søde, runde og labre version af Cheesecake med Dolce Latte og hindbær fyldt med cremet hytteost.

Opskrift på Cheesecake med Docle Latte

  • 10 stk. Digestive (Hjemmelavet se her, så 20 stk.)
  • 100 g. smør
  • 1 ds. hytteost a 200 g. Jeg brugte den økologiske fra Karolines Køkken
  • 2 spsk. ymer
  • 3-4 spsk. Dolce Latte fra Urtekram
  • 8 plader husblas
  • 150 friske/frosne hindbær
  • 1 dl postevand

Knus/blend digestive. Smelt smør og bland kiks i. Put det i din form og tryk det let sammen. Sæt det på køl. Blend hytteost og ymer sammen til en jævn masse. Rør Dolce Latte i. Smelt tre plader 3 husblas ved svag varme (fra skålen med de udblødte plader), når det er smeltet pisker du det i hytteostemassen, hæld i en tynd stråle mens du pisker. Hæld det på kiksemassen og sæt igen på køl. Hindbær og vand sættes over lavt buls til det er kogt ud. Blødgør husblas i vand og rør det sammen hindbær. Når det er kølet en smule, hæld det forsigtigt over oste/kikseblandingen og sæt på køl til hindbæren har sat sig.

Jeg pyntede toppen af med lækre usaltede pistacienødder fra Urtekram hakket groft.

Nu er der vist ikke så meget tilbage at sige end; velbekomme. Jeg glæder mig i hvert fald til min kaffe og et stykke kage – og så endda næsten uden sukker:-)