FULDKORNS SCONES

Ja, jeg blev så optaget af, hvordan man udtaler scone, at jeg måtte bage dem. Hvis man er i England, så udtales det s’con’, og det er vist den rigtige måde at udtale det på, så den holder jeg fast i. Jeg er dog sikker på, at du nok ikke finder en fuldkorns scone, hvis du kommer til United Kingdom, men det gør du i dette forhåndenværende indlæg.

Opskrift på scones ca. 10 stk.

  • 150 g. fuldkornsspeltmel
  • 150 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 75 g. sukker
  • 1/2 tsk. vaniljepulver (Jeg bruger mest vaniljepulver fra Urtekram)
  • Knivspids salt
  • 80 g. smør
  • 1 æg
  • 1 1/2 dl. fløde

Mix alle de tørre ingredienser i en skål. Hak smørret i melet og ælt det kort sammen. Mix æg og fløde i en skål og tilsæt det de andre ingredienser. Det skal ikke æltes, men blot lige samles. Rul dejen ud i en tykkelse på 4-5 cm. Skær dejen ud i stykker. Stik et hul i midten med en udstikker, fyld dem med det fyld du gerne vil bruge, jeg bruge bitter appelsinmarmelade. De skal bages på 200 grader i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter – hold øje med dem.

Sæt proppen tilbage og bag dine scones på ‘propsiden’, så proppen vender nedad.

Server de lune scones med en smule flødeskum til dem du holder af.