KARTOFFELRØSTI MED PESTO OG LAKS

Jeg elsker kartofler, og det er ikke kun fordi, at jeg kommer fra Thy, men også fordi en kartoffel er en absolut prisværdig råvare. Så forleden aften blev der serveret kartoffelrøsti med pesto og økolaks fra Änglamark og lidt øko lufttørret skinke fra Aalbæk, Jambon Cru.

Økologisk kartoffelrøsti med pesto laks og skinke

Opskrift på kartoffelrøsti

  • Kartofler
  • Løg
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Riv kartofler og løg på rivejern på den grove side, det giver godt tekstur til røstien. Vend det sammen med salt og friskkværnet peber. Varm lidt smør og en god slat olivenolie op på en pande. Saml en håndfuld kartoffel til hver person, mas det lidt fladt og steg det på panden i 5 minutter på hver side på middel varme. Lad dem køle en smule på fedtsugende papir eller en rist. Smør lidt pesto på din kartoffelrøsti og top af med et stykke laks eller lufttørret skinke.

Jeg serverede mine kartoffelrøsti på salat og med en kryddermayo til.

Økologisk kartoffelrøsti med pesto laks og lufttørret skinke

Lækre økorier lige i skuffen. Jeg elsker bare mad, der er mad, men samtidig er en lækker snack. Hvordan foretrækker du din kartoffel?