MORS VANILJEKRANSE OPSKRIFT

MORS VANILJEKRANSE OPSKRIFT

Ja, jeg har fået lov til at videregive min mors vaniljekranse opskrift – så det er den, der er omdrejningspunkt for dette indlæg og måske for din næste gang, du skal bage vaniljekranse. Både jeg og min mor står inde for opskriften, der for mig, emmer af barndom og lykke – hjemmebagt lykke.

Vaniljekranse opskrift

Vaniljekranse opskrift

  • 200 g. smør
  • 170 g. sukker
  • 300 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 1/2 – 2 spsk vaniljesukker
  • 1 æg

Smør og mel æltes sammen, så ælter du resten af ingredienserne i – ælt det hele godt sammen i hånden, så længe du orker. Sæt det på køl min. 1 time, men har du bedre tid dagen efter, så gør det intet, bare dejen er på køl.

Så skal det bare gennem en kødhakker eller røremaskine med en lille stjerneform, foldes og bages i 8-10 minutter på 200 grader i midten af ovnen. Køl dem af på en rist og kom dem i en bagepapir-foret kagedåse, når de er helt kolde.

Vaniljekranse opskrift

Jeg skal lige advare; der er ingen stoppen, når først vaniljekranse feberen er over dig – så spis og bag med omtanke…