OPSKRIFT PÅ HØNSESALAT

Kan man basere en opskrift på hønsesalat med en kylling?

Der har jeg i hvert fald gjort. Kyllingen var et kup i SuperBrugsen, der havde en masse ferske kyllinger på bud. En hel, flot kylling fra De 5 Gaarde. Sødam er en del af De 5 Gaarde, du kan læse mere om Sødam. Jeg synes, at det betyder noget, at deres økologiske kyllinger ikke kun har haft et godt liv, men også har kort vej til slagteriet. Jeg er forsøger også at købe danskproducerede varer – og altid dansk kød slagtet i Danmark. Og altid økologisk selvfølgelig.

økologisk hønsesalat hjemmelavet

Kyllingen blev kogt sammen med nogle gulerødder, porrer og en smule blegselleri. Derefter blev den, skindet, parteret og så blev kødet trukket af.

økologisk kylling kogt til hønsesalat

Opskrift på hønsesalat

  • 2 store kogte hønsebryster – kolde
  • 200 g. friske champignon – skåret i kvarte
  • 200 g. creme fraiche 38%
  • 1 lille rødløg – fint snittet
  • 2 dl. mayonnaise
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. aioli – eller en smule hvidløg
  • Salt og friskkværnetpeber
  • Knivspids sød paprika
  • 1 bundt radiser – skåret i tyndeskiver
  • 1/2 tsk. rørsukker
  • Saft fra en halv citron

Steg dine kvartede champignon i smør til de er karamelliserede og trævl dine kogte hønsebryster. Bland creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, aioli samt paprika og løg. Smag til med salt, peber, rørsukker og citron. Tilsæt radiser, afkølede champignon samt kylling og rør det hele forsigtigt sammen. Afkøl hønsesalaten inden servering.

Vi brugte hønsesalaten til en sandwich på en bund af en flækket foccacia med timian. Sandwichen bestod af salat, sommerhvidkål, gulerod, rødløg og selvfølgelig hønsesalat og bacon.

økologisk hønsesalat sandwich

økologisk hønsesalat sandwich foccacia

Super lækkert med et sprødt, saltet og blødt brød – en opskrift på hønsesalat er altid godt at have.

Alternativ til foccacia kunne være et godt, sprødt og tykt stykke grydebrød også være lækkert, men det kræver en hævning natten over.